Stop af ydelser ved tab af erhvervsevne efter skulderskade og depression

En kvinde faldt ned af en trappe og brækkede skulderen, hvilket førte til langvarig sygemelding og senere en depression. Hun blev opsagt fra sit arbejde og efterfølgende tilkendt seniorpension. Selskabet betalte midlertidige ydelser i en periode, men vurderede på et tidspunkt, at hendes tilstand havde stabiliseret sig tilstrækkeligt til, at der kunne foretages en endelig vurdering af, om hendes generelle erhvervsevne var varigt nedsat med mindst halvdelen. Selskabet konkluderede, at dette ikke var tilfældet og stoppede udbetalingerne. Ankenævnet var enig i denne vurdering. Nævnet lagde vægt på lægelige oplysninger om, at der ikke var tegn på alvorlige fysiske begrænsninger i skulderen, og at klagers egen læge havde noteret, at hun havde det godt uden depressive symptomer. Nævnet bemærkede også, at klager tidligere havde formået at arbejde 15 timer om ugen, uden at hun havde gennemgået en egentlig arbejdsprøvning, der kunne afklare hendes reelle arbejdsevne på det brede arbejdsmarked. Sagen viser, at tilkendelse af offentlige ydelser som seniorpension ikke automatisk medfører ret til private erhvervsevnetabsforsikringer, da disse ofte har deres egne kriterier for vurdering af arbejdsevne, som kan afvige fra det offentlige systems vurdering.