Afslag på strakserstatning efter fald ved besvimelse

Sagen handlede om en ulykkesforsikring, hvor klager søgte om strakserstatning efter at være faldet og have slået begge arme i mørke. Selskabet afviste kravet med henvisning til, at faldet var forårsaget af sygdom, hvilket ifølge forsikringsbetingelserne ikke er dækket. Klager mente derimod, at faldet skyldtes de mørke omgivelser og et ukendt sted, ikke sygdom. Journaloplysninger fra skadestuen viste dog, at klager var faldet i forbindelse med en synkope, altså en besvimelse, og at hun tidligere havde haft lignende episoder, selv om hun ikke tidligere var faldet i den forbindelse. Ankenævnet lagde afgørende vægt på disse lægelige oplysninger og fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afslag, da årsagen til faldet var sygdom og dermed undtaget fra dækning. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ulykkesforsikringer typisk kun dækker skader forårsaget af en pludselig udefrakommende begivenhed, og at skader, der skyldes en bagvedliggende sygdom som besvimelse, ofte falder uden for dækningen, selv hvis den konkrete ulykke ikke tidligere er sket på samme måde.