Afslag på ulykkesdækning for diskusprolapser efter stød mod ben

Sagen handlede om en klager, der kom til skade med ryggen, da et familiemedlem skubbede hans ben ned fra et sofabord. Klager mente, at hændelsen havde forårsaget to diskusprolapser, og søgte dækning under sin ulykkesforsikring. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var årsagssammenhæng mellem den beskrevne hændelse og de gener, klager oplevede. Nævnet var enig med selskabet og lagde afgørende vægt på, at den beskrevne hændelse, at få benet skubbet ned fra et sofabord, ikke var egnet til at forårsage to diskusprolapser. Desuden viste en MR-skanning af ryggen degenerative forandringer, som tydede på, at generne snarere skyldtes en forudbestående tilstand end selve hændelsen. Da klager ikke kunne bevise den nødvendige årsagssammenhæng mellem ulykken og skaderne, var selskabet berettiget til at afvise dækning. Sagen illustrerer et grundlæggende princip i ulykkesforsikring, nemlig at det er forsikringstageren, der skal bevise, at der er årsagssammenhæng mellem en konkret hændelse og de gener, der søges dækning for. Sagen viser også, at lægelige fund om degenerative forandringer kan tale mod, at en mindre hændelse er den egentlige årsag til alvorlige skader som diskusprolaps.