Afslag på erhvervsevnetab efter sygemelding med slidgigt i knæ

Resumé

Klager over afslag på dækning af tab af erhvervsevne pr. 1/1 2024. Klager, som blev født i 1970'erne og var erhvervsuddannet, anmeldte den 4/11 2018, at hun den 21/6 2018 blev sygemeldt grundet slidgigt i knæene. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser fra den 1/10 2018 til den 31/12 2023. Klager var i praktik 1 fra den 12/10 2020 til den 9/5 2022, hvor hun til slut arbejdede 18 timer pr. uge. Klager arbejdede i praktik 2 fra den 6/5 2024 til den 2/8 2024 ca. 4 timer pr. uge, og i praktik 3 fra den 4/8 2025 til den 31/10 2025 ca. 4,5 timer pr. uge. Klager fik den 1/3 2026 tilkendt førtidspension. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 31/12 2023 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet det på dette tidspunkt ikke længere skønnedes muligt for klager at vende tilbage til sit hidtidige erhverv. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne pr. 1/1 2024 var varigt nedsat med mindst halvdelen, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde halv tid. Nævnet lagde vægt på, at klagers tilstand hovedsageligt sås at vedrøre hendes knægener, og som efter nævnets vurdering ikke sås at være uforenelige med varetagelsen af et relevant erhverv på mindst halv tid. Nævnet lagde vægt på, at det på baggrund af den lægelige journal kunne lægges til grund, at der fra den 9/8 2023 og frem skete en stor forbedring af klagers gener i venstre knæ, og at det fremgik af ortopædkirurgiske speciallægeerklæring af 4/3 2024, at begge knæ var uden hævelse og uden atrofi. Speciallægen fandt ikke "fuld medicinsk overensstemmelse mellem de af patienten fremsatte klager, sygehistorien og de objektivt påviselige fund". Nævnet lagde også vægt på, at der var begrænsede objektive fund for så vidt angik klagers kognitive gener, og at klagers skånehensyn ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mere end halv tid på det brede arbejdsmarked. Selskab medhold.