Afslag på sygdomsdækning ved hjerneblødning inden for karensperiode

Sagen drejede sig om en kvinde, der tegnede en sygdomsdækning med en karensperiode på to måneder. Kort efter, at hun fik forsikringsaftalen, blev hun diagnosticeret med en hjerneblødning inden for karensperioden. Selskabet afviste at udbetale dækning, fordi diagnosen var stillet inden for de to måneder, hvor forsikringen ikke dækkede sygdomme, der viste symptomer eller blev diagnosticeret. Klager mente, at hun havde fået en berettiget forventning om dækning på grund af en telefonsamtale med selskabets medarbejder, hvor der blandt andet blev talt om, at hun var klar til en skiferie. Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afslag, da diagnosen ubestridt var stillet inden for karensperioden. Nævnet vurderede også, at samtalen med medarbejderen ikke kunne opfattes som en tilkendegivelse om, at klager var undtaget fra det almindelige vilkår om karensperiode. Der var ikke noget, der viste, at medarbejderen havde givet mangelfulde eller vildledende oplysninger. Sagen viser, at karensperioder ved kritisk sygdom er et almindeligt og gyldigt vilkår, der skal forhindre, at man køber forsikring, efter symptomer allerede er opstået, og at almindelig venlig samtale i forbindelse med tegning af en forsikring normalt ikke i sig selv skaber en ret til dækning uden om vilkårene.