Uenighed om mengrad efter korsbånds- og menisklæsion i knæ

Klager kom til skade med sit højre knæ og fik en korsbåndsskade og en menisklæsion. Selskabet fastsatte mengraden efter ulykken til 5 procent, mens klager mente, at mengraden mindst burde være 8 procent. Nævnet vurderede sagen og fandt, at klager ikke havde ført bevis for, at mengraden faktisk var 8 procent eller derover. Da bevisbyrden for en højere mengrad lå hos klager, og denne ikke var opfyldt, kunne nævnet ikke kritisere selskabets vurdering. Sagen endte derfor med, at selskabets oprindelige fastsættelse af mengraden blev stående. Sagen illustrerer, hvordan tvister om mengrad i ulykkesforsikringer ofte afhænger af lægelig dokumentation, og at det er den part, der påstår en højere mengrad, som skal kunne bevise dette med tilstrækkelig medicinsk evidens. For forsikringstagere betyder det, at det er vigtigt at sikre grundig lægelig udredning og dokumentation, hvis man er uenig i selskabets vurdering af varige mén efter en ulykke, da nævnet lægger stor vægt på objektiv dokumentation frem for subjektiv oplevelse af skadens omfang.