Uenighed om mengrad efter knæskade ved fodboldtackling
- Selskab
- Topdanmark
- Stikord
- mengrad · årsagssammenhæng · speciallæge · knæskade · bevis
Hvad sagen handlede om
Klager kom til skade med sit knæ under en fodboldtackling og krævede erstatning for varigt men. En tidligere afgørelse fra nævnet havde bedt selskabet indhente yderligere lægefaglig dokumentation, herunder en speciallægeerklæring og en vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Disse vurderede mengraden til under fem procent, mens klager mente, den burde være mellem fem og otte procent. Nævnet fandt, at det kun kunne tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering, hvis der var et fornødent sikkert grundlag for det, og at dette ikke var tilfældet her. Nævnet lagde vægt på, at klager havde en kendt forudbestående tilstand i knæet, at han ikke blev lægetilset umiddelbart efter skaden, og at hans gener var begrænsede. Selskabet fik derfor medhold i sin afgørelse. Sagen viser, at ankenævnet normalt lægger stor vægt på vurderinger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om mengrad, og at det kræver et solidt modbevis, hvis en klager vil have en anden mengrad fastsat end den, der følger af den officielle lægefaglige vurdering.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager - som var født i 00'erne - kom den 19/4 2019 til skade med sit højre knæ ved en tackling. Nævnet fandt i sag 97314, at klager havde antageliggjort, at han kunne have et varigt men som følge af ulykken på mindst 5 procent, og at det fremlagte journalmateriale ikke udgjorde et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, når det skulle afgøres, i hvilken grad klagers gener kunne henføres til ulykken. Selskabet skulle derfor indhente en speciallægeerklæring, og hvis selskabet ikke kunne imødekomme klagers krav på baggrund af speciallægeerklæringen, skulle selskabet indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Selskabet indhentede efterfølgende en speciallægeerklæring samt udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som vurderede mengraden til mindre end 5 procent. Klager ønskede, at få erstatning for et men på 5-8 procent. Selskabet afviste at betale erstatning. Nævnet bemærkede, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var den instans, som blev anvendt til at foretage lægefaglige vurderinger af f.eks. en mengrad, som det var sket i klagers sag. Nævnet ville derfor kun have grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering, hvis der forelå et fornødent sikkert grundlag. Nævnet fandt, at der ikke forelå forhold, som gav nævnet et fornødent sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurdering. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at han som følge af ulykken den 19/4 2019 havde et varigt men på 5 procent eller derover. Nævnet kunne herefter ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det ikke var bevist af klager, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering var foretaget på et sådant faktuelt forkert eller ufuldstændigt grundlag, at disse forhold ville kunne begrunde, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings to udtalelser ikke kunne lægges til grund. Nævnet bemærkede, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde fået forelagt nævnets tidligere kendelse, dokumenterne fra den tidligere ankesag samt den ortopædkirurgiske speciallægerklæring. Der var tale om en sædvanlig skønsmæssig afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Nævnet lagde også vægt på, at klager var kendt med Osgood Schlatter forud for ulykkestilfældet, at klager ikke blev lægetilset umiddelbart efter ulykken, men at klager alene led af lejlighedsvis humpen og instabilitetsfornemmelser samt ingen aflåsninger. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ÅRSAGSSAMMENHÆNG, MENGRAD, FODBOLD, KNÆSKADE, ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING, SPECIALLÆGE
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dødsfaldserstatning efter fald med brækkede ribben
Sagen handlede om, hvorvidt en forsikringstagers død kunne anses for en følge af et ulykkestilfælde, der havde medført tre brækkede ribben.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning efter pludselig opbremsning i køretøj
Klager havde anmeldt et ulykkestilfælde, hvor han som følge af en pludselig opbremsning i et køretøj blev skubbet kraftigt fremad.
- UlykkesforsikringMedhold til klager
Dækning af indre blødning og venebristning under fødsel
Sagen drejede sig om, hvorvidt en indre blødning opstået i forbindelse med en fødsel kunne anerkendes som et ulykkestilfælde efter en ulykkesforsikring.
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om mengrad efter rygskade pådraget på arbejdet
Sagen handlede om en mand, der pådrog sig en rygskade på sit arbejde og efterfølgende søgte om erstatning fra sin private ulykkesforsikring.
Vestjylland
- UlykkesforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ulykkesdækning for skulderskade ved nedtagning af stige
En mand fik afslag på dækning for en skulderskade, han pådrog sig, da han skulle tage en stige ned.
hf-forsikring