Uenighed om mengrad efter nakke- og rygsmerter ved trafikuheld

Sagen handlede om fastsættelse af mengrad efter et trafikuheld, hvor klager havde pådraget sig smerter i lænderyg og nakke. Selskabet havde udbetalt erstatning svarende til en mengrad på 10 procent, men klager mente, at mengraden burde være højere. Nævnet gav selskabet medhold og fandt ikke grundlag for at kritisere den fastsatte mengrad. Der blev lagt vægt på oplysningerne i funktionsattesten, herunder daglige smerter i nakken, let bevægeindskrænkning og lette udstrålende smerter i skulder og arm, samt oplysninger fra en speciallægeerklæring om, at visse føleforstyrrelser i fingrene allerede var til stede før uheldet. Sagen viser, at fastsættelsen af mengrad i vidt omfang baseres på lægelige undersøgelser og attester, og at forhold, der kan dokumenteres at have eksisteret før skaden, ikke medregnes i vurderingen af mengraden efter selve ulykken. For forsikringstagere er det centralt at forstå, at en høj grad af subjektive gener ikke nødvendigvis fører til en højere mengrad, hvis de objektive lægelige fund ikke understøtter dette i tilstrækkelig grad.