Afvist erhvervsevnetab efter hovedtraume og knævrid ved arbejdsulykke

Klageren havde gennem årene været udsat for flere skader, herunder et hovedtraume i 2016 og igen i 2022, samt en senere senelæsion i armen. Han modtog fuld løn indtil februar 2024, hvor han overgik til seniorpension. Selskabet afviste at dække tab af erhvervsevne forud for dette tidspunkt, fordi hans indkomst havde ligget over en tredjedel af den hidtidige indkomst, og efter dette tidspunkt afviste selskabet dækning, fordi klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var varigt nedsat med mindst to tredjedele. Ankenævnet var enig i denne vurdering. Der blev lagt vægt på, at klager tidligere havde kunnet arbejde både fuld tid og deltid efter sine skader, at han i en periode havde fået tilkendt fleksjob på 15 timer om ugen, og at de neuropsykologiske undersøgelser viste begrænsede objektive fund samt tegn på utilstrækkelig indsats under testning. Nævnet bemærkede desuden, at det forhold, at klager fik tilkendt seniorpension, ikke i sig selv skabte en formodning om, at erhvervsevnen var nedsat i det krævede omfang. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det er den forsikrede, der bærer bevisbyrden for en varig og betydelig nedsættelse af erhvervsevnen, og at tidligere arbejdsevne samt svage objektive fund kan tale afgørende imod dette.