Afslag på fortsat erhvervsevnetabserstatning trods fibromyalgi og førtidspension

Klager havde været selvstændig erhvervsdrivende og blev sygemeldt på grund af fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser og præmiefritagelse, men overgik senere til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne og fandt, at denne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager blev efterfølgende tilkendt førtidspension, men det ændrede ikke selskabets vurdering. Nævnets flertal gav selskabet medhold og fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen efter overgangen til den generelle vurdering. Der blev lagt vægt på, at klagers gener ikke syntes uforenelige med et relevant erhverv på det brede arbejdsmarked, hvis der blev taget hensyn til hendes skånebehov, og at hun tidligere havde arbejdet 18 timer om ugen i egen virksomhed uden dokumenteret yderligere helbredsmæssig forværring. Sagen illustrerer, at en tilkendelse af offentlig førtidspension ikke automatisk medfører ret til fortsat erstatning for erhvervsevnetab efter en privat forsikring, da forsikringens kriterier for nedsat erhvervsevne kan afvige fra de offentlige. Det er den forsikrede, der skal bevise, at den generelle erhvervsevne faktisk er nedsat med den krævede andel.