Nedsat udbetaling for erhvervsevnetab efter skulder- og håndledsgener

Sagen drejede sig om en kvinde, der efter sygemelding med skulder- og håndledsgener samt en belastningsreaktion fik afslag på fortsat fuld dækning for tab af erhvervsevne. Forsikringen gav ret til fuld udbetaling, hvis erhvervsevnen var nedsat med mindst to tredjedele, og til halv udbetaling ved nedsættelse mellem halvdelen og to tredjedele. Selskabet ydede først fuld dækning, men overgik senere til en generel vurdering af erhvervsevnen og nedsatte ydelsen til halv, samtidig med at fritagelsen for indbetaling ophørte. Klager blev efterfølgende tilkendt førtidspension, men nævnet fandt, at hun ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne varigt var nedsat med mindst to tredjedele. Nævnet lagde vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, der ikke beskrev gener uforenelige med arbejde på mere end en tredjedel af tiden, hvis der blev taget behørigt hensyn til hendes skånebehov. Nævnet understregede, at forsikringen kun dækkede helbredsbetinget tab af erhvervsevne, ikke tab som følge af sociale eller familiære forhold, og at kriterierne for førtidspension er bredere end kriterierne for forsikringsdækning. Sagen viser, at en offentlig ydelse som førtidspension ikke automatisk fører til erstatning fra en privat erhvervsevnetabsforsikring.