Stop af erhvervsevneydelser efter vurdering af stress og depression

Sagen handlede om en kvinde, der blev sygemeldt med stress og depression i 2021 og efterfølgende deltog i to praktikforløb med begrænset arbejdstid, mens hun modtog midlertidige ydelser fra sin forsikring. Selskabet vurderede på et tidspunkt, at hendes tilstand havde stabiliseret sig, og overgik derfor til en vurdering af hendes generelle, varige erhvervsevne, hvilket førte til, at ydelserne blev stoppet, fordi erhvervsevnen ikke blev anset for nedsat med mindst halvdelen. Klager var utilfreds med denne overgang og vurdering. Ankenævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at foretage denne vurdering, da lægeattester viste en kronisk, stationær tilstand. Nævnet lagde også vægt på en speciallægeerklæring, der beskrev et kun let nedsat funktionsniveau uden aktuelle hæmmende symptomer, og at prognosen var positiv med de rette skånehensyn. Da klager ikke kunne bevise, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, fik selskabet medhold. Sagen viser, at forsikringsselskaber kan overgå fra midlertidige til varige vurderinger, når tilstanden anses for stabiliseret, og at det er klager, der skal bevise et tilstrækkeligt erhvervsevnetab for at bevare ydelserne.