Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter færdselsuheld

Sagen omhandlede en mand, der efter et færdselsuheld i 2022 blev sygemeldt og senere fik tilkendt fleksjob. Selskabet ydede midlertidig dækning for tab af erhvervsevne, men stoppede udbetalingerne, da man vurderede, at hans generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet krævede desuden et beløb tilbage, fordi manden også havde modtaget tabt arbejdsfortjeneste fra skadevolders ansvarsforsikring, som selskabet mente skulle medregnes ved beregningen af hans ydelser. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet fandt, at det var korrekt at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da tilstanden havde stabiliseret sig, og at manden ikke havde bevist en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen. Nævnet henviste til en tidligere byretsdom, som fastslog, at udbetalinger fra andre forsikringsselskaber, herunder ansvarsforsikringer, kunne medregnes, når formålet var at kompensere for indtægtstab. Nævnet fandt heller ikke, at reglerne om condictio indebiti forhindrede selskabet i at kræve beløbet tilbage. Sagen viser, at forskellige erstatningskilder kan modregnes i erhvervsevnetabsdækning, og at kunder bør være opmærksomme på, at udbetalinger fra andre parter kan påvirke retten til fortsat dækning.