Afslag på menerstatning for bristet æggeleder ved graviditet uden for livmoderen

Sagen handlede om, hvorvidt en bristet æggeleder, som skete i forbindelse med en graviditet uden for livmoderen, kunne anses som et ulykkestilfælde efter en ulykkesforsikring. Klager havde fået bortopereret æggelederen og ønskede godtgørelse for varigt men. Selskabet afviste, fordi hændelsen ikke opfyldte kravet om en pludselig initialpåvirkning, idet bristningen skyldtes en gradvis stigende belastning af vævet, mens det befrugtede æg voksede i æggelederen over flere uger, indtil vævet til sidst ikke kunne holde til mere. Klager argumenterede for, at selve bristningen var pludselig og dermed opfyldte kravet til en ulykke. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at der havde været en pludselig hændelse forud for skaden, og at den gradvise vækst af graviditeten uden for livmoderen ikke kunne anses som en sådan pludselig påvirkning. Selskabets afvisning blev derfor ikke kritiseret. Sagen viser, at ulykkesforsikringer typisk kun dækker skader, der er opstået ved en pludselig og udefrakommende hændelse, og at gradvise, kropslige processer, selv når de ender med en pludselig bristning, ikke nødvendigvis opfylder dette krav.