Uenighed om mengrad og årsag ved rygskade anmeldt som ulykke

Klager anmeldte en ulykke, hvor han pådrog sig en rygskade i forbindelse med sit arbejde. Selskabet afviste at anerkende hændelsen som en dækningsberettiget ulykke og henviste til, at der forelå forudbestående lidelser i ryggen. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt, at klager ikke havde bevist, at han som følge af den konkrete hændelse havde fået varige ryggener, der gav et men på 5 procent eller derover. Nævnet lagde vægt på, at både den anmeldte hændelse og en senere arbejdsskade lå tidsmæssigt før klagers første lægebesøg, og at der ikke var dokumentation for, at generne skyldtes netop den først anmeldte hændelse. Der var modstridende oplysninger i journaler og arbejdsskadeanmeldelser om forventet varighed af sygefravær, og hændelsen fremgik først af de lægelige journaler mere end et år senere, efter selskabets afvisning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde heller ikke tilkendt selvstændig erstatning for den først anmeldte hændelse. Sagen viser, hvor vigtigt det er at få en skade korrekt og rettidigt registreret i journaler og anmeldelser, da manglende eller sen dokumentation kan gøre det vanskeligt at løfte bevisbyrden for sammenhængen mellem en konkret hændelse og senere mén.