Afslag på fortsat udbetaling ved nedsat erhvervsevne efter fleksjob

En kvinde, der led af diabetes type 2, en blod- og immunsygdom samt dropfod, søgte om ydelser fra sin pensionsordning på grund af nedsat erhvervsevne. Hun havde modtaget midlertidige ydelser i en periode, men selskabet overgik derefter til at vurdere hendes generelle erhvervsevne og afviste udbetaling efter juni 2020, da hendes erhvervsevne efter selskabets vurdering ikke var nedsat med mindst halvdelen. Kvinden havde gennemgået flere arbejdspraktikker, hvor hun gradvist arbejdede mellem 16 og 20 timer om ugen, og hun startede senere i et fleksjob på 8 timer om ugen. Ankenævnet gav selskabet medhold og fandt, at kvinden ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne varigt var nedsat med mindst halvdelen, sådan at hun ikke kunne tjene mere end halvdelen af, hvad der var sædvanligt for personer med tilsvarende uddannelse og alder. Nævnet lagde vægt på, at hendes helbred var forbedret på flere punkter, at hendes medicinske behandling var velreguleret, og at hun i praktik havde vist evne til at arbejde op mod 20 timer om ugen, hvilket var tæt på halv tid. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab i pensionsordninger tager udgangspunkt i den brede arbejdsmarkedsevne, og at dokumenteret arbejdsevne under praktikforløb kan få stor betydning for udfaldet.