Uenighed om méngrad efter korsbånds- og meniskskade i knæ

En kvinde kom til skade med sit højre knæ og fik konstateret en korsbånds- og meniskskade. Selskabet udbetalte erstatning svarende til 10 procent varigt men, men klager mente, at skaden berettigede til en højere méngrad. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets vurdering. Afgørelsen byggede på en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring, som viste nedsat bevægelighed og nedsat kraft i knæet, samt en funktionsattest, der beskrev let skuffeløshed uden sideløshed eller muskelsvind. Disse fund understøttede en méngrad på 10 procent, og der var ikke lægelig dokumentation for et mere alvorligt funktionstab. Sagen illustrerer, at fastsættelse af méngrad i ulykkesforsikringssager sker på grundlag af den lægelige dokumentation, herunder speciallægeerklæringer og funktionsundersøgelser. Når disse er entydige og understøtter selskabets vurdering, vil nævnet normalt ikke tilsidesætte afgørelsen, medmindre der fremlægges ny eller anden dokumentation, der peger i en anden retning. For forsikringstagere er det derfor vigtigt at sikre grundig lægelig undersøgelse og dokumentation af funktionsnedsættelser, hvis man er uenig i selskabets méngradsvurdering, da det er denne dokumentation, der i praksis er afgørende for udfaldet af en klagesag.