Strid om mengrad efter hoftebrud, knæ- og fodledsskader ved fald

Sagen handlede om en kvinde, der efter et fald fik brud på hofte og lårben og blev tildelt en mengrad på 10 procent af selskabet. Klager mente, at mengraden skulle være højere, fordi hun også havde skader på knæ og fodled uden symptomoverlap med hoftebruddet, og at flere punkter i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mentabel derfor skulle lægges sammen. Selskabet fastholdt, at kun ét punkt i mentabellen var relevant. Nævnet gav klager medhold og fandt, at hun havde gjort det sandsynligt, at mengraden kunne være højere end fastsat. Nævnet lagde vægt på, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad havde forholdt sig til de øvrige gener, klager havde anmeldt, herunder fra hofte, lårbenshals, knæ og fodled. Selskabet havde desuden henvist til, at forsikringen ikke dækkede forudbestående lidelser, men havde ikke redegjort for, om og hvordan dette konkret havde ført til fradrag i erstatningen. Da selskabets afgørelse og sagsmateriale derfor ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag, blev selskabet pålagt at indhente en ny vejledende udtalelse, der dækkede alle anmeldte gener. Sagen viser, at selskaber skal forholde sig til samtlige anmeldte skader ved fastsættelse af mengrad og tydeligt begrunde eventuelle fradrag for forudbestående lidelser.