Afslag på mengraderstatning for fingerskade efter fald

Sagen handlede om en kvinde, der faldt og slog sin langefinger på højre hånd, og som efterfølgende søgte erstatning for varigt men. Selskabet afviste dækning, da mengraden blev vurderet til under 5 procent, hvilket er den grænse, der typisk kræves for udbetaling. Klager mente, at fingerens nedsatte funktion skyldtes ulykken og ikke den slidgigt, hun havde i hånden. Ankenævnet fandt dog, at klager ikke havde bevist, at ulykken alene havde ført til et varigt men på over 5 procent. Der blev lagt afgørende vægt på, at klager havde svære artroseforandringer i højre hånd og fingre, hvilket gjorde det svært at fastslå, hvor meget af mengraden der skyldtes selve ulykken. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kræve, at selskabet skulle indhente en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, da sagen efter nævnets opfattelse var tilstrækkeligt oplyst uden dette. Sagen viser, at det er klager, der har bevisbyrden for, at en skade og dens omfang skyldes en konkret ulykke, og at forudbestående lidelser kan gøre det vanskeligt at få fuld dækning, selv hvis der er sket en dokumenteret ulykke. Kunder bør derfor være opmærksomme på, at eksisterende slid eller sygdom i det skadede område kan påvirke erstatningens størrelse væsentligt.