Uenighed om menerstatning efter fald og komplikation ved kiropraktorbehandling

Sagen handlede om en kvinde, der faldt ned af en trappe og senere under kiropraktorbehandling fik en alvorlig komplikation i form af en karspaltning, som førte til akut indlæggelse. Der var tvist om, hvordan menerstatningen skulle fastsættes, og fra hvilket tidspunkt der skulle betales renter. Selskabet havde udbetalt erstatning for et varigt men på 10 procent med renter fra en bestemt dato, men klager mente, at hun også havde ret til erstatning for følgerne af kiropraktorbehandlingen og til renter fra et tidligere tidspunkt. Der var uenighed om, hvorvidt komplikationen efter kiropraktorbehandlingen var korrekt vurderet, og nævnet konstaterede, at en vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var baseret på fejlagtige datoer, hvilket kunne have haft betydning for resultatet. Fordi sagen krævede yderligere bevisførelse, herunder eventuelt en vurdering fra Retslægerådet, som ikke kan foretages af nævnet, valgte nævnet at afvise sagen efter sine vedtægter. Sagen viser, at komplicerede lægelige spørgsmål, hvor der er behov for dybere undersøgelse af sagens fakta, ofte må afgøres ved domstolene og ikke af ankenævnet.