Strid om mengrad efter bilulykke med nakke- og rygskader

Klager kom til skade i en bilulykke, hvor hun blandt andet fik en piskesmældslæsion, og udviklede nakkesmerter, hovedpine, kognitive problemer og angstsymptomer. Selskabet fastsatte først det varige men til 8 procent, hvilket senere blev hævet til 10 procent efter klage. Klager mente, at hun også skulle have erstatning for psykiske lidelser i form af angst, samt at de kognitive gener var vurderet for lavt på grund af fradrag for forudbestående forhold. Selskabet afviste yderligere erstatning og henviste til, at der var indgået forlig om mengraden. Ankenævnet fandt først, at der ikke var indgået et bindende forlig, da selskabets korrespondance ikke indeholdt et klart forligstilbud. Herefter vurderede nævnet selve mengraden og fandt ikke grundlag for at kritisere fastsættelsen til 10 procent, blandt andet fordi speciallægeerklæringen viste, at forudbestående kognitive gener kunne have medvirket til de nuværende gener. Nævnet fandt desuden, at der ikke var tilstrækkelig sikker årsagssammenhæng mellem ulykken og klagers angstsymptomer, da hun allerede før ulykken havde søgt psykologhjælp for angst og tidligere fået en belastningsreaktion. Sagen viser, at forudbestående psykiske og kognitive forhold kan begrænse erstatning efter ulykker, og at det er vigtigt at læse selskabets korrespondance nøje for at forstå, om et forligstilbud faktisk er fremsat og accepteret.