Afvist ulykkesdækning for knæskade efter to hændelser

Klager havde anmeldt to episoder, hvor hans knæ havde svigtet, første gang da han rakte ud efter en tallerken i en bil, og anden gang da han slog knæet i en campingvognsdøråbning. Klager gjorde gældende, at disse hændelser havde forårsaget varige skader i knæet, herunder at knæskallen delte sig. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem hændelserne og de varige gener, idet hændelserne ikke var egnede til at forårsage sådanne skader i et i øvrigt raskt knæ. Ankenævnet lagde vægt på en vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som konkluderede, at de pågældende hændelser ikke var egnede til at medføre en påvirkning, der kunne give varige gener i et raskt knæ. Da klager ikke kunne bevise, at hovedårsagen til hans knægener var de anmeldte hændelser, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering og kunne ikke kritisere selskabets afslag. Sagen illustrerer, at det i ulykkesforsikringssager er forsikringstageren, der skal bevise årsagssammenhængen mellem en konkret hændelse og en varig skade, og at uafhængige lægefaglige vurderinger ofte tillægges stor betydning i denne bevisvurdering.