Uenighed om knæskade under fodbold var en ulykke

Sagen handlede om en mand, der under fodboldspil fik en skade i venstre knæ. Selskabet anerkendte oprindeligt, at der var tale om en ulykke omfattet af ulykkesforsikringen, men omgjorde senere afgørelsen med henvisning til, at der ikke forelå et konkret traume på det skadede knæ. Ankenævnet gav klager medhold. Nævnet lagde vægt på, at klagers uddybende forklaring til nævnet stemte overens med den oprindelige skadeanmeldelse, og at hændelsesforløbet, hvor han modtog og tæmmede en bold og derefter roterede kraftigt for at sparke med det andet ben, indebar en pludselig og kraftig belastning og vrid af knæet. Dette opfyldte kravet om en initialpåvirkning, der adskiller sig fra almindelige dagligdags bevægelser. Nævnet henviste blandt andet til Højesterets praksis om ulykkesbegrebet. Der blev også lagt vægt på, at klager modtog akut behandling samme dag, og at knæet forud for hændelsen var beskrevet som raskt. Sagen viser, at en detaljeret og sammenhængende beskrivelse af hændelsesforløbet kan være afgørende for at få en skade anerkendt som ulykkestilfælde, selv når et selskab først har anerkendt og siden omgjort sin vurdering. Det illustrerer også, at domstolspraksis om ulykkesbegrebet spiller en central rolle i vurderingen af, om en skade skyldes en pludselig ydre påvirkning.