Afslag på erhvervsevnetab efter fleksjob og deltidsarbejde

Klager blev sygemeldt med stress og angst og modtog i en periode midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sit pensionsselskab. Efter en periode i virksomhedspraktik med gradvis optrapning af arbejdstid fortsatte klager i deltidsarbejde og blev senere bevilget fleksjob på 15 timer om ugen. Selskabet stoppede ydelserne, fordi det vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager ønskede fortsat dækning i en periode, hvor hans erhvervsevnetab-dækning senere ophørte helt. Ankenævnet fandt, at selskabet med rette var gået over til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig. Nævnet lagde vægt på, at klagers skånehensyn ikke i sig selv udelukkede halvtidsarbejde, at behandlingen hos psykiater var afsluttet, at symptomerne havde været af lettere grad over lang tid, og at klager selv kunne håndtere sine advarselstegn. Det blev også vægtet, at klagers gener i høj grad var baseret på egne oplysninger uden objektiv bekræftelse. Sagen viser, at tilkendelse af fleksjob fra kommunen ikke automatisk medfører ret til erstatning for erhvervsevnetab efter en privat forsikring, da vurderingen af forsikringsdækning følger egne kriterier og krav til dokumentation.