Afvist erstatning for tinnitus og nakkegener efter træningsøvelse

Sagen handlede om en klager, der under træning med et ab-rollerhjul mærkede noget springe i baghovedet, og som efterfølgende fik tinnitus, nedsat hørelse, nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed og træthed. Klager mente, at disse gener skyldtes hændelsen og krævede erstatning for varigt mén på mindst 5 procent, hvilket er en almindelig grænse for udbetaling ved ulykkesforsikring. Selskabet afviste kravet, og Ankenævnet gav selskabet ret. Afgørelsen lagde vægt på, at der ved billeddiagnostik blev fundet en cyste i klagers kæbe og forandringer i kæbehulen, som lå tæt på øret og kunne forklare høreproblemerne uafhængigt af den anmeldte hændelse. Nævnet fandt derfor, at der ikke var årsagssammenhæng mellem hændelsen og høre- og nakkegenerne. Desuden vurderede nævnet, at en kortvarig træningsøvelse med et ab-rollerhjul i sig selv ikke er egnet til at forårsage varige nakkeskader. Sagen viser, at det ikke er nok at anmelde en hændelse og efterfølgende have gener. Der skal kunne påvises en klar sammenhæng mellem den konkrete hændelse og de varige følger, og hvis der findes en anden, forudbestående forklaring på symptomerne, kan det være afgørende for, om der udbetales erstatning. For forsikringstagere er det vigtigt at være bevidst om, at lægelige fund, der peger på andre årsager, kan svække et krav om ulykkesforsikringsdækning betydeligt.