Afslag på dækning af lændegener flere år efter rideulykke

Klager anmeldte i 2021, at hun havde fået hjernerystelse og nakkegener efter et fald fra en hest. Flere år senere, i 2024, krævede hun også dækning for lændegener, som hun mente stammede fra samme ulykke. Selskabet afviste dette krav, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere afgørelsen. Der blev lagt vægt på, at de tidsnære lægelige oplysninger fra tidspunktet for ulykken kun beskrev gener fra nakke og hoved, ikke fra lænden. Første gang lændegenerne blev omtalt i de lægelige bilag var først cirka ni måneder senere. Klager havde desuden fået diagnosticeret en diskusprolaps i lænden, som ifølge nævnet ville have medført tydelige og umiddelbare symptomer, hvis den var opstået som følge af et traume, og sådanne strakssymptomer var ikke dokumenteret i sagen. Nævnet fandt derfor, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og de senere lændegener. Sagen illustrerer, hvor afgørende det er, at gener anmeldes og dokumenteres tidsnært til en ulykke. Når nye symptomer først opstår eller nævnes lang tid efter en skade, bliver det vanskeligt at bevise, at de faktisk skyldes ulykken, og ikke andre og eventuelt forudbestående forhold.