Afslag på ulykkesforsikring efter fodklemning under tung bøtte

Klager søgte dækning under en ulykkesforsikring efter at have fået foden i klemme under en tung bøtte. Hun henvendte sig først til osteopat over to måneder senere og til egen læge først syv måneder efter hændelsen. En MR-skanning viste platfodsstilling og slidgigtforandringer. Selskabet afviste dækning, fordi der ikke var tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem den anmeldte ulykke og de senere gener i foden. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde i den tilhørende arbejdsskadesag vurderet, at der ikke var strakssymptomer, at klager allerede havde en mindre grad af platfodstilling før ulykken, og at ulykken ikke var egnet til at forårsage platfodstilling i en ellers rask fod. Nævnet lagde afgørende vægt på disse vurderinger samt på, at klagers henvendelser til behandlere kom sent efter hændelsen, og at slidgigtforandringerne ikke var traumeudløste. Det forhold, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i arbejdsskadesagen havde fastsat et varigt mén på 8 procent, kunne ikke ændre nævnets vurdering, da vurderingerne af årsagssammenhæng og mengrad er forskellige spørgsmål. Sagen viser, at det har stor betydning for udfaldet af en forsikringssag, hvor hurtigt man søger læge efter en skade, og at forudbestående forhold kan blive afgørende, når årsagssammenhængen skal bedømmes.