Afslag på dækning af grundfugt, gulvrevner og borebiller ved ejerskifte
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Stikord
- opstigende grundfugt · borebiller · revner · gulve · bevisbyrde · nærliggende risiko for skade
Hvad sagen handlede om
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på et parcelhus fra 1947, hvor klager efter overtagelsen anmeldte tre forskellige forhold: opstigende grundfugt på grund af manglende murpap, revner i plankegulve og angreb af borebiller i en trækonstruktion og terrasse. Selskabet afviste dækning for alle tre forhold med henvisning til, at der ikke forelå skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Nævnet gav selskabet medhold. For grundfugten fandt nævnet, at manglende murpap i en ejendom fra 1947 ikke i sig selv beviste nærliggende risiko for skade. For gulvene blev revnerne vurderet som almindelige følger af temperatur- og fugtudsving, uden at der forelå dokumentation for en egentlig skade. For borebillerne lagde nævnet vægt på, at der ikke var påvist konstruktivt svigt som følge af angrebet. I alle tilfælde var det afgørende, at klager ikke kunne løfte bevisbyrden for, at forholdene udgjorde en reel skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Sagen illustrerer, at ejerskifteforsikringer ikke dækker almindelig ælde eller kosmetiske forhold ved ældre bygninger, og at det er køberen, der skal bevise, at der er tale om en egentlig, dækningsberettiget skade.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over opstigende grundfugt, revner i plankegulv og borebiller. Den forsikrede ejendom var et parcelhus fra 1947, hvor svalegang, tagkonstruktion og eternittag formentligt var fra 1970'erne. Klager overtog den forsikrede ejendom den 7/6 2022. Den 7/9 2022 anmeldte klager borebilleangreb på indbygget træterrasse og indvendig trækonstruktion under taget. Den 8/11 2023 anmeldte klager opstigende fugt fra soklen. Klager anmeldte også revner i trægulve. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at der forelå skade eller nærliggende risiko for skade. For så vidt angik opstigende grundfugt anførte klager, at der manglede en fugtspærrer i form af murpap mellem fundament og facade og indervæg i den oprindelige del af huset (ikke tilbygning), og at det var almindelig kendt for alle murere siden omkring 1900-tallet, at der skulle placeres murpap over soklen både vedrørende yder- som indermur. Selskabet anførte, at det i 1947 ikke var usædvanligt, at man ikke benyttede murpap i vægge for at undgå opstigende grundfugt, at der efter 77 år ikke var konstateret alvorlige skader i form af råd i paneler og gulve, og at der alene var tale om kosmetiske afskalninger. For så vidt angik trægulve anførte klager, at der var store revner mellem gulvbrædderne, at gulvet ikke var tilstrækkeligt tørt, da det blev lagt, og at nogle af plankerne var limet sammen. Selskabet anførte, at revnerne var helt almindelige, at plankegulvet skulle kunne udvide sig og trække sig sammen som følge af skift i temperatur fra sommer til vinter, og at gulvet var helt plant og kunne benyttes efter hensigten på trods af revnerne. For så vidt angik borebiller anførte klager, at borebilleangrebet blev konstateret kort tid efter overtagelsen af huset, at angrebet af borebillerne var så voldsomt, at der skulle ske en udskiftning af træet, og at træterrassen ikke kunne benyttes, når det konstant dryssede med træmel. Selskabet anførte, at der ikke var konstateret svigt af nogen art som følge af borebille angrebet, og at angrebet af borebiller ikke var af konstruktiv betydning. For så vidt angik opstigende grundfugt fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at den manglende murpap udgjorde nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. For så vidt angik trægulve fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved gulvene, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. For så vidt angik borebiller fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at det anmeldte forhold om borebiller i trækonstruktionen på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
SKADEBEGREBET, INSEKTSKADE, DOKUMENTATION, EJERSKIFTE, GULVE, KOSMETISK SKADE, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, REVNER, FUGT, VÆG, OPSTIGENDE GRUNDFUGT
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
- Hvornår forældes mit krav på ejerskifteforsikringen, og hvor hurtigt skal jeg anmelde skaden?
- Dækker ejerskifteforsikringen ulovlige elinstallationer i huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen skader på kloakken i og uden for huset?
- Dækker ejerskifteforsikringen vand og fugt i kælderen?
- Dækker ejerskifteforsikringen sætningsskader og revner i huset?
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af råd i terrassens bærende trækonstruktion
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 1945 med en senere tilbygning opdagede råd i en bærende trækonstruktion under en hævet …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om omfang af dækning for fuger skadet af murbier
Klager havde overtaget en ejendom fra 1969 med en ejerskifteforsikring og anmeldte senere skader på fuger i murværket forårsaget af murbier.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om erstatning for tagrevner og fugt i anneks
Sagen handlede om en ejendom fra 1900 med en senere tilbygning, hvor klager havde anmeldt både revner i taget på hovedhuset og opfugtning af en væg i et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Uenighed om årsag til gentagen vandgennemtrængning fra badeværelse
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på en ejendom fra 1974, hvor klager efter overtagelsen oplevede gentagne tilfælde af vandgennemtrængning fra et …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af fugtskader og skimmelsvamp ud over anerkendt undertag
Sagen drejede sig om en ejendom opført i 1914, hvor der i 2024 blev konstateret fugtskader ved facaderne samt skimmelsvamp i et skab mod en ydervæg.