Afslag på dækning af grundfugt, gulvrevner og borebiller ved ejerskifte
- Selskab
- Dansk Boligforsikring
- Stikord
- opstigende grundfugt · borebiller · revner · gulve · bevisbyrde · nærliggende risiko for skade
Hvad sagen handlede om
Sagen omhandlede en ejerskifteforsikring på et parcelhus fra 1947, hvor klager efter overtagelsen anmeldte tre forskellige forhold: opstigende grundfugt på grund af manglende murpap, revner i plankegulve og angreb af borebiller i en trækonstruktion og terrasse. Selskabet afviste dækning for alle tre forhold med henvisning til, at der ikke forelå skade eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand. Nævnet gav selskabet medhold. For grundfugten fandt nævnet, at manglende murpap i en ejendom fra 1947 ikke i sig selv beviste nærliggende risiko for skade. For gulvene blev revnerne vurderet som almindelige følger af temperatur- og fugtudsving, uden at der forelå dokumentation for en egentlig skade. For borebillerne lagde nævnet vægt på, at der ikke var påvist konstruktivt svigt som følge af angrebet. I alle tilfælde var det afgørende, at klager ikke kunne løfte bevisbyrden for, at forholdene udgjorde en reel skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Sagen illustrerer, at ejerskifteforsikringer ikke dækker almindelig ælde eller kosmetiske forhold ved ældre bygninger, og at det er køberen, der skal bevise, at der er tale om en egentlig, dækningsberettiget skade.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over opstigende grundfugt, revner i plankegulv og borebiller. Den forsikrede ejendom var et parcelhus fra 1947, hvor svalegang, tagkonstruktion og eternittag formentligt var fra 1970'erne. Klager overtog den forsikrede ejendom den 7/6 2022. Den 7/9 2022 anmeldte klager borebilleangreb på indbygget træterrasse og indvendig trækonstruktion under taget. Den 8/11 2023 anmeldte klager opstigende fugt fra soklen. Klager anmeldte også revner i trægulve. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klager ikke havde bevist, at der forelå skade eller nærliggende risiko for skade. For så vidt angik opstigende grundfugt anførte klager, at der manglede en fugtspærrer i form af murpap mellem fundament og facade og indervæg i den oprindelige del af huset (ikke tilbygning), og at det var almindelig kendt for alle murere siden omkring 1900-tallet, at der skulle placeres murpap over soklen både vedrørende yder- som indermur. Selskabet anførte, at det i 1947 ikke var usædvanligt, at man ikke benyttede murpap i vægge for at undgå opstigende grundfugt, at der efter 77 år ikke var konstateret alvorlige skader i form af råd i paneler og gulve, og at der alene var tale om kosmetiske afskalninger. For så vidt angik trægulve anførte klager, at der var store revner mellem gulvbrædderne, at gulvet ikke var tilstrækkeligt tørt, da det blev lagt, og at nogle af plankerne var limet sammen. Selskabet anførte, at revnerne var helt almindelige, at plankegulvet skulle kunne udvide sig og trække sig sammen som følge af skift i temperatur fra sommer til vinter, og at gulvet var helt plant og kunne benyttes efter hensigten på trods af revnerne. For så vidt angik borebiller anførte klager, at borebilleangrebet blev konstateret kort tid efter overtagelsen af huset, at angrebet af borebillerne var så voldsomt, at der skulle ske en udskiftning af træet, og at træterrassen ikke kunne benyttes, når det konstant dryssede med træmel. Selskabet anførte, at der ikke var konstateret svigt af nogen art som følge af borebille angrebet, og at angrebet af borebiller ikke var af konstruktiv betydning. For så vidt angik opstigende grundfugt fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at den manglende murpap udgjorde nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. For så vidt angik trægulve fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved gulvene, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. For så vidt angik borebiller fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at det anmeldte forhold om borebiller i trækonstruktionen på overtagelsestidspunktet udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
SKADEBEGREBET, INSEKTSKADE, DOKUMENTATION, EJERSKIFTE, GULVE, KOSMETISK SKADE, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, REVNER, FUGT, VÆG, OPSTIGENDE GRUNDFUGT
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- EjerskifteforsikringMedhold til klager
Uenighed om omfang af mørnede fuger på facaden
Sagen handlede om en ejerskifteforsikring, hvor klager havde overtaget en ejendom fra 2007 i 2020.
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på erstatning for utæt skorsten i sommerhus
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1974, hvor klager efter overtagelsen konstaterede, at skorstensinddækningen var utæt og …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på ejerskifteforsikring ved skimmelsvamp og bygningsfejl i tilbygninger
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom med to tilbygninger fra 1998 og 2005 anmeldte flere byggetekniske forhold, herunder en …
- EjerskifteforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af krakelerede facader nævnt i tilstandsrapport
Sagen handlede om en klager, der efter overtagelse af en ejendom fra 2009 fik afvist dækning for skader på facaden.
- EjerskifteforsikringAfvist / ikke realitetsbehandlet
Tvist om forlig og sætningsskader i gulve, facader og tag afvist
Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring, hvor klager krævede dækning for omfattende sætningsskader i både gulve, vægge, facader, gavle og …