Uenighed om erhvervsevnetab efter stress og fleksjob

Klager blev sygemeldt i september 2019 på grund af arbejdsbetinget stress og senere opsagt. Efter en periode i virksomhedspraktik blev han tilkendt fleksjob i september 2023. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse frem til 1. maj 2024, hvor de stoppede dækningen, da de mente, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at han havde været i relevant arbejdsprøvning, og at en psykiater havde vurderet et betydeligt nedsat funktionsniveau. Selskabet henviste til beskedne objektive fund og en gradvis forbedring af symptomerne samt til, at klager ikke var arbejdsprøvet i forhold til det brede arbejdsmarked. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne på det pågældende tidspunkt, men vurderede efter en samlet bedømmelse, at klagers helbredsmæssige erhvervsevne faktisk var nedsat med mindst 50 procent, mens den økonomiske erhvervsevne kun var nedsat med 10 procent. Nævnet gav derfor klager medhold i, at selskabet skulle fortsætte dækningen, og tilkendte et skønsmæssigt advokathonorar på 20.000 kroner plus moms. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab kan være kompleks, og at både helbredsmæssige og økonomiske forhold spiller ind på udfaldet.