Uenighed om méngrad efter ankelbrud og krav om speciallægevurdering

Sagen handlede om en klager, der efter et ankelbrud i februar 2023 fik fastsat en méngrad på 5 procent af sit forsikringsselskab. Klager mente, at méngraden burde være mindst 8 procent og ønskede, at sagen blev vurderet på ny af en speciallæge i ortopædkirurgi. Selskabet fastholdt sin vurdering, som var baseret på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings tabel. Ankenævnet vurderede, om der var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte den vurdering, som var foretaget. Nævnet fandt, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, og at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at méngraden var højere end fastsat. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet hverken at udbetale yderligere erstatning eller at indhente en ny speciallægeerklæring. Afgørelsen faldt ud til selskabets fordel. Sagen illustrerer, at det i tvister om méngrad er klager, der skal bevise, at den fastsatte grad er forkert, og at en henvisning til en officiel méntabel normalt vejer tungt i nævnets vurdering. For forbrugere viser sagen, at det kan være vanskeligt at få en méngrad ændret, medmindre der fremlægges nye lægelige oplysninger, der klart modsiger den oprindelige vurdering. Det er ikke nok blot at være uenig i resultatet; der skal konkret dokumentation til for at rykke ved en fastsat méngrad.