Ulykkesforsikring afviste dækning af knækket tand ved tygning

Sagen drejede sig om en ulykkesforsikring, hvor klager havde anmeldt en tandskade opstået ved tygning, hvor en tand knækkede. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at tanden allerede forud for hændelsen var svækket i en sådan grad, at skaden i praksis skyldtes den forudbestående tilstand og ikke en ulykke i forsikringens forstand. Klager gjorde gældende, at forsikringen var tegnet på baggrund af oplysninger fra selskabets assurandør om, at tyggeskader ville være dækket uanset omstændighederne, og at klager derfor havde en berettiget forventning om dækning. Ankenævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at selskabet havde givet fejlagtig eller mangelfuld information ved salget af forsikringen i et omfang, der kunne pålægge selskabet et erstatningsansvar. Da der ikke var bevis for en sådan rådgivningsfejl, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afslag på dækning. Sagen viser, at forudbestående svækkelse af tænder typisk falder uden for ulykkesforsikringens dækningsområde, og at det kræver solid dokumentation at løfte bevisbyrden for, at en mundtlig oplysning fra en rådgiver skal gå forud for de skriftlige forsikringsbetingelser.