Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på dækning af vandindtrængning og rådskade i badeværelse

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101889Medhold til selskabet
Selskab
Dansk Boligforsikring
Emne
Ejerskifteforsikring alle sager af denne type
Stikord
vandindtrængning · fugt · sokkel · bevis · nærliggende risiko for skade

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1946, hvor klageren efter overtagelsen oplevede vandindtrængning og en rådskade i badeværelset. Der stod flere centimeter vand på gulvet, og klagers rådgiver mente, at fugtskaderne skyldtes en utæt sokkel uden tilstrækkeligt fugtstandsende lag. Klager mente, at skaderne var opstået som følge af konkrete byggetekniske fejl og ikke blot almindelig ælde. Selskabet afviste dækning og henviste til, at skadesbegrebet i policen ikke var opfyldt, og at årsagen snarere skulle findes i forholdene omkring grunden og terrænet, som lå højere end den lave del af badeværelset. Nævnet fandt det uklart, hvornår badeværelset egentlig var opført eller ombygget, og om eventuelle byggetekniske regler var overtrådt. Da klager ikke kunne bevise, at der på overtagelsestidspunktet var skader eller nærliggende risiko for skade i forsikringens forstand, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.

Sagen viser, at det ved ejerskifteforsikring er køberens ansvar at bevise, at en skade eller risiko for skade eksisterede på overtagelsestidspunktet. Ældre bygninger kan have konstruktioner, der ikke lever op til nutidens standarder, uden at det i sig selv udløser dækning. Det er derfor vigtigt at have solid byggeteknisk dokumentation, hvis man ønsker at gøre et krav gældende.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afvisning af vandindtrængning og rådskade på badeværelse. Den forsikrede ejendom var et sommerhus opført 1946 opført med træbeklædning på facader, bagmure og indervægge. Badeværelsesgulvet var udført i to højder. Den laveste del af gulvet lå ca. 40 cm lavere end resten af ejendommen. Klager overtog ejendommen den 1/12 2020. Den 25/2 2024 anmeldte klager, at der stod 8 cm. vand på badeværelsesgulvet. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at skadesbegrebet ikke var opfyldt, og at årsagen kunne tilskrives forhold udenfor bygningen. Klager anførte, at badeværelset blev oversvømmet af overfladevand fra grunden, at terrænet udenfor badeværelset var placeret fra 0-7 cm højere end gulvet i den lave del af badeværelset, at træet ifølge klagers rådgiver havde været fugtpåvirket og under nedbrydning længe før overtagelsestidspunktet, at den primære årsag til fugt- og vandindtrængen var den utætte sokkel, som manglede tilstrækkeligt fugtstandsende lag, og som var i åben forbindelse med jorden under huset, at skaderne ikke blot var aldersbetingede, men skyldtes specifikke mangler ved byggeriet og ulovlige konstruktioner. Selskabet anførte, at klager ikke havde bevist, at utæthederne udgjorde skader, som nedsatte sommerhusets byggetekniske værdi væsentligt i forhold til tilsvarende sommerhuse af samme alder og konstruktion, at terrænet faldt ind mod bygningen, og at der i længere tid havde stået betragtelige mængder vand op af grunden, at soklen fra 1946 ikke på samme måde som i dag var sikret mod indtrængende vand, at klager ikke havde påvist, at badeværelset var opført efter den 1/3 1961, hvor det første bygningsreglement trådte i kraft, at badeværelset var opført efter gængs byggeskik, at klager ikke havde bevist, at rådskaden var til stede på overtagelsestidspunktet og at det kostede under 5.000 kr. at udskifte træet ved fodpanelerne. Nævnet fandt, at det af bilagene til byggesagen fremstod ganske uklart, hvornår badeværelset var opført eller indrettet, om regler i bygningslovgivningen i forbindelse med eventuelle ændringer af bygningen var overtrådt, og om sådanne overtrædelser i givet fald havde betydning for bedømmelsen af basisforsikringens skadebegreb. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klager ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved badeværelsets sokkelkonstruktion, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

SKADEBEGREBET, DOKUMENTATION, EJERSKIFTE, BEVIS, NÆRLIGGENDE RISIKO FOR SKADE, VANDINDTRÆNGEN, FUGT, FORHOLD VED GRUNDEN, SOKKEL

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne