Afslag på ulykkeserstatning efter påkørsel med nakke- og hovedgener

Sagen handlede om afslag på erstatning efter en ulykke, hvor klager blev påkørt og efterfølgende oplevede nakkegener, hovedpine, hukommelsesbesvær, lyd- og lysfølsomhed samt tinnitus. Selskabet afviste dækning, fordi mengraden efter hændelsen blev vurderet til under 5 procent, da der ikke var tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem ulykken og generne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at klagers forudbestående migræne og spændingshovedpine havde bidraget til de aktuelle nakkegener, og at tinnitus og kognitive gener med overvejende sandsynlighed skyldtes andre forhold end ulykken. Ankenævnet lagde vægt på journaloplysninger fra før ulykken, som viste, at klager allerede havde spændingshovedpine og migræne, samt at der ikke var tidsnære oplysninger om tinnitus og kognitive gener. Disse gener blev først omtalt måneder eller år efter hændelsen, hvilket talte imod en sammenhæng med ulykken. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at det er afgørende for en ulykkesforsikringssag, at gener bliver dokumenteret tidsnært efter hændelsen, og at forudbestående sygdomme kan svække sandsynligheden for årsagssammenhæng mellem en ulykke og senere symptomer.