Ar i ansigt efter barns fald gav ikke ret til menerstatning

Sagen handlede om et barn, der fik et ar i ansigtet efter et fald, og hvorvidt arret berettigede til menerstatning under ulykkesforsikringen. Selskabet afviste dækning, fordi det varige men blev vurderet til under 5 procent, hvilket er grænsen for udbetaling. Klager mente, at arret var tilstrækkeligt skæmmende til at udløse erstatning. Nævnet lagde afgørende vægt på mentabellens punkt om skæmmende ar i ansigtet, hvor kravet er større misfarvning eller deformerede øjenlåg for at nå op på 5-15 procent. På baggrund af fremlagte billeder og lægejournalens beskrivelse af en lille overfladisk hudlæsion fandt nævnet, at arret ikke havde en sådan karakter. Selskabets lægekonsulenter vurderede tilsvarende, at arret ikke var skæmmende, og at det var tilhelet med kun en lille breddeøgning. Nævnet fandt derfor, at klager ikke havde bevist et men på mindst 5 procent, og gav selskabet medhold. Sagen viser, at der ved menerstatning for ar lægges stor vægt på den objektive lægelige og billedmæssige dokumentation af arrets udseende og placering, og at en subjektiv opfattelse af, at et ar er skæmmende, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opnå erstatning, hvis den fastsatte mentabel ikke er opfyldt.