Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter hjernerystelse og fleksjob

Sagen omhandlede afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse i 2020. Klagerens pensionsordning gav ret til udbetaling, hvis erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen op til en bestemt dato, og efter denne dato, når ordningen blev videreført privat, krævedes en nedsættelse til en tredjedel eller derunder. Selskabet havde udbetalt ydelser i en periode, men stoppede dem, da man vurderede, at klagerens generelle erhvervsevne ikke længere var tilstrækkeligt nedsat. Klageren forsøgte sig efterfølgende med uddannelse, arbejdsprøvning og til sidst fleksjob med et lavt timetal. Nævnet fandt, at selskabet havde ret til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne på det tidspunkt, hvor klagerens tilstand havde stabiliseret sig. Nævnet konkluderede, at klageren ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat i tilstrækkelig grad i de relevante perioder, hverken før eller efter overgangen til den private ordning. Sagen illustrerer, at kravene til dokumentation stiger, når man overgår fra en arbejdsgiverbaseret til en privat pensionsordning, og at det efterfølgende arbejdsforløb, herunder fleksjob og praktikker, indgår i vurderingen af, hvor meget erhvervsevnen faktisk er nedsat.