Uenighed om mengrad for knæfraktur efter fald i ulykkesforsikring

Sagen handlede om fastsættelsen af varigt men efter et fald, hvor klager pådrog sig en fraktur i højre knæ. Selskabet havde udbetalt erstatning svarende til et men på 5 procent, mens klager mente, at mengraden skulle være højere. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering. Der blev lagt afgørende vægt på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring to gange havde vurderet mengraden til netop 5 procent, samt at en speciallægeerklæring beskrev en let påvirkning og let nedsat funktion af knæet uden tegn på atrofi eller løshed. En MR-skanning viste desuden degenerative forandringer i nakken, hvilket kunne indikere, at ikke alle klagers gener kunne henføres til ulykken. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at nævnet i høj grad lægger vægt på objektive lægelige vurderinger og eksterne myndigheders skøn ved fastsættelse af mengrad efter en ulykke. For forsikringstagere illustrerer sagen, at det kan være vanskeligt at få en højere mengrad anerkendt, når flere uafhængige lægelige vurderinger peger i samme retning, og at eventuelle andre helbredsmæssige forhold, som ikke skyldes ulykken, kan spille ind i den samlede bedømmelse af, hvilke gener der kan tilskrives skaden.