Uenighed om mengrad efter cykelpåkørsel med nakke- og benskader

Sagen handlede om, hvor stort et varigt men klager var berettiget til efter et ulykkestilfælde, hvor han blev påkørt af en cykel og fik gener i nakke, ryg, skulder og senere ben. Selskabet havde allerede udbetalt erstatning for et varigt men på 5 procent, men afviste at anerkende en højere mengrad, fordi der ikke var dokumentation for, at ben- og ryggenerne skyldtes ulykken. Ankenævnet var enig med selskabet. Afgørende var, at der ikke i de tidsnære lægelige oplysninger var beskrevet strakssymptomer fra benet, og at bengenerne først blev nævnt næsten et år senere. Ryggenerne blev heller ikke beskrevet før lang tid efter ulykken, og da de blev beskrevet, fremgik det, at de var udviklet over flere år. En røntgenundersøgelse viste desuden svær skoliose og svære degenerative forandringer i ryggen, hvilket talte for, at generne ikke var ulykkesbetingede. Nævnet lagde derfor til grund, at klager ikke havde bevist den nødvendige årsagssammenhæng mellem ulykken og de yderligere gener. Sagen viser, hvor stor betydning tidsnær dokumentation har i ulykkesforsikringssager. Hvis symptomer først beskrives lang tid efter en skade, kan det blive svært at bevise, at de skyldes selve ulykken og ikke en forudbestående eller gradvist udviklet tilstand. Det er derfor vigtigt at søge læge hurtigt og få alle symptomer registreret tidligt.