Afvist erstatning for rygbrud efter sjipning grundet knogleskørhed

Klager fik et knoglebrud i ryggen, mens hun sjippede, og anmeldte dette som en ulykke til sin ulykkesforsikring. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at der ikke var årsagssammenhæng mellem selve hændelsen og bruddet. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at forsikringen ikke dækkede skader, der skyldtes forudbestående sygdom eller lidelser, og at selve hændelsen, at sjippe, ikke i sig selv var egnet til at forårsage et brud i en rask ryg. Det blev afgørende, at klager mindre end to måneder efter hændelsen fik konstateret osteoporose, og at journaloplysninger beskrev bruddet som en lavenergi kompressionsfraktur, hvilket per definition indikerer osteoporose. Desuden havde klager allerede i 2010 fået konstateret osteopeni, og en røntgenscanning viste degenerative forandringer i rygsøjlen. Disse forudbestående forhold blev anset for den reelle årsag til bruddet, ikke selve sjippeturen. Sagen viser, at ulykkesforsikringer forudsætter, at selve hændelsen er tilstrækkelig kraftig til at forårsage skaden hos en person uden forudbestående svaghed, og at forudbestående lidelser som knogleskørhed kan medføre afslag, selv hvis en konkret hændelse udløste symptomerne.