Stop af erhvervsevnetabsdækning efter to trafikulykker

Sagen handlede om en mand, der efter to trafikulykker fik varige smerter og andre gener, og som modtog midlertidig erhvervsevnetabsdækning fra sit forsikringsselskab. Selskabet stoppede udbetalingerne, da man vurderede, at hans generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klageren fik senere tilkendt førtidspension uden forudgående arbejdsprøvning, men det var ikke afgørende for forsikringssagen. Ankenævnet lagde afgørende vægt på, at de lægelige og kommunale oplysninger kun viste begrænsede objektive fund, og at bedømmelsen af hans tilstand derfor i høj grad byggede på hans egne oplysninger. Nævnet fandt desuden væsentlige uoverensstemmelser mellem det, klager havde oplyst til selskab, læger og kommune, og det som observationsmateriale viste. Denne uoverensstemmelse svækkede klagers sag betydeligt. Nævnet konkluderede, at klager ikke havde bevist en erhvervsevnenedsættelse på mindst halvdelen, og at selskabet derfor var berettiget til at stoppe udbetalingerne og havde udbetalt korrekt beløb. Sagen viser, at det er forsikringstageren, der har bevisbyrden for et fortsat erhvervsevnetab, og at konsistens mellem egne oplysninger, lægelige data og observerede forhold har stor betydning for udfaldet af sådanne sager.