Uenighed om starttidspunkt for udbetaling ved nedsat erhvervsevne og fleksjob

Klager søgte om udbetaling ved tab af erhvervsevne på grund af kronisk hovedpine og blev senere visiteret til fleksjob med kun 10 timers arbejde om ugen. Selskabet afviste først dækning, men efter flere klager og indhentning af yderligere lægelige erklæringer anerkendte selskabet gradvist, at klagers erhvervsevne var nedsat, først med mindst halvdelen og senere med to tredjedele, dog med udbetaling fra forskellige senere tidspunkter. Klager mente, at retten til invalidepension og renter skulle gælde fra et tidligere tidspunkt end det, selskabet havde fastsat. Nævnet gennemgik de lægelige erklæringer og fandt, at det allerede tidligt var dokumenteret, at klagers tilstand var stationær uden yderligere behandlingsmuligheder, og at senere erklæringer ikke tilførte nye oplysninger af betydning. Da klager desuden kun kunne arbejde 10 timer ugentligt i fleksjob, fandt nævnet, at selskabet burde have vurderet erhvervsevnetabet til to tredjedele allerede på et tidligere tidspunkt, hvor den nødvendige lægelige dokumentation forelå. Nævnet gav derfor klager ret til dækning fra denne tidligere dato og fastslog, at forfaldne beløb skulle forrentes efter forsikringsaftaleloven. Sagen viser, at selskaber skal vurdere erhvervsevnetab ud fra den dokumentation, der faktisk foreligger på et givet tidspunkt, og ikke unødigt udskyde anerkendelsen.