Afslag på fortsat dækning for erhvervsevnetab ved fleksjob og smerter

Klager havde fået afslag på fortsat dækning for erhvervsevnetab efter en sygemelding, der oprindeligt blev henført til en nervesygdom forværret af Corona, samt diagnoserne bipolar lidelse og ADHD. Klager genoptog arbejdet i reduceret omfang og blev senere tilkendt fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 10 timer. Selskabet ydede midlertidig dækning i et år, hvorefter selskabet overgik til at vurdere klagers generelle erhvervsevne og fandt, at denne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet var enig med selskabet og fandt, at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig nedsættelse af sin generelle erhvervsevne. Nævnet lagde særlig vægt på, at klagers helbredstilstand i høj grad var baseret på hans egne subjektive oplysninger, og at omfattende medicinsk udredning ikke havde kunnet finde en objektiv årsag til hans gener. Nævnet bemærkede desuden, at de skånehensyn, klager havde brug for, ikke i sig selv var tilstrækkelige til at udelukke, at han kunne arbejde mindst halv tid på det almindelige arbejdsmarked. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det i erhvervsevnetabssager er afgørende, at der kan påvises en objektiv og dokumenteret nedsættelse af arbejdsevnen, og at subjektive smerteoplevelser alene sjældent er tilstrækkelige som bevis.