Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på erstatning for staffeli, genhusning og hundebidt tæppe

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101689Medhold til selskabet
Selskab
Tryg Forsikring
Emne
Indboforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 29
Stikord
tyveri · forældelse · genhusning · skade forvoldt af dyr

Hvad sagen handlede om

En kvinde klagede over sit forsikringsselskabs afslag på flere krav, herunder erstatning for et bortkommet staffeli, genhusning i forbindelse med hjemløshed og skade på et tæppe forårsaget af hendes hund. Selskabet havde tidligere opsagt hendes indboforsikring på grund af manglende præmiebetaling, men trak senere en inkassosag tilbage. Nævnet fandt, at kravene vedrørende staffeliet og genhusning var forældede, da klager først indbragte sagen for nævnet mere end tre år efter, at hun havde opdaget forholdene, og efter at selskabet havde afvist kravene. For så vidt angik tæppet fandt nævnet, at skaden var omfattet af en undtagelse i forsikringsbetingelserne, som specifikt undtog skader forvoldt af dyr, uanset at klager forsøgte at argumentere for, at der var forskel på en skade forvoldt af hunden og en skade på hunden. Nævnet fandt desuden ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale kompensation for den moralske belastning, klager oplevede. Selskabet fik derfor medhold på alle punkter. Sagen illustrerer, at forsikringskrav skal rejses inden for forældelsesfristerne, og at det er vigtigt at reagere hurtigt, når et selskab afviser et krav. Den viser også, at standardundtagelser for skader forvoldt af dyr normalt fortolkes bredt af nævnet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets afslag på tyveri af staffeli, genhusning ved hjemløshed og ødelagt tæppe. Klager anmeldte den 30/9 2021, at hendes hund den 11/6 2021 havde besørget på nogle tæpper. Klager anmeldte den 30/9 2021, at hendes familiemedlem i 2012 havde foræret bl.a. et staffeli - som klager tidligere havde modtaget fra familiemedlemmet - til en anden person. Klager anmeldte den 9/7 2021, at hendes identitet blev misbrugt, og at hun ønskede dækning for hotelophold og taxakørsel. Selskabet opsagde den 10/11 2021 klagers indboforsikring på grund af manglende præmieindbetaling. Selskabet afviste af dække tyveri af staffeli og genhusning med henvisning til, at klagers eventuelle krav var forældede. Selskabet afviste at dække skaden på klagers tæppe med henvisning til, at forsikringen undtager skader forvoldt af dyr. Klager ønskede erstatning for staffeliet og kompensation for moralsk skade. Klager var utilfreds med, at selskabet ikke hjalp hende med genhusning, da hun blev hjemløs. Selskabet trak under sagen for nævnet inkassosag mod klager tilbage for kravet på ubetalt præmie. Klager anførte, at en repræsentant for selskabet oplyste hende, at forsikringen hjalp i tilfælde af ufrivilligt tab af bopæl, at klager blev smidt ud af sin udlejer, da hun klagede over, at stedet var brandfarligt, at det fremgik af selskabets hjemmeside, at forsikringen betalte for genhusning i op til 12 måneder, at familiemedlemmet gav staffeliet til en veninde under en rejse, at det fremgik af forsikringsbetingelserne for "pludselig skade", at forsikringen ikke dækkede "skaden på hunden, men ikke gjort af hunden. Det er to forskelligheder". Klager anførte for så vidt angik forældelse, at hun ikke havde mulighed for at klage på et tidlige tidspunkt, fordi hun var syg på grund af selskabets fejl. Selskabet anførte, at klager opdagede det anførte tyveri af staffeliet den 24/9 2020, og at forældelsesfristen derfor skulle regnes fra denne dato, hvorfor kravet som udgangspunkt var forældet den 24/9 2023, at selskabet afviste dækning den 30/9 2021 og den 26/11 2021, hvorfor sagen også var forældet efter forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 5. Selskabet anførte i anden række, at klager ikke havde dokumenteret, at der var sket et dækningsberettiget tyveri, eller at forholdet var sket i forsikringens dækningsområde. Selskabet anførte for så vidt angik klagers krav om genhusning og dækning for taxakørsel, at klager ifølge skadesanmeldelsen konstaterede forholdet den 6/5 2021, og at forældelsesfristen derfor skulle regnes fra denne dato, hvorfor kravet som udgangspunkt var forældet den 6/5 2024, og at selskabet første gang afviste kravet den 30/8 2021, hvorfor sagen også var forældet efter forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 5. Selskabet anførte i anden række, at der i henhold til betingelsernes punkt 6 alene var dækning for genhusning, hvis fraflytningen skyldtes en dækningsberettigende skade. Selskabet anførte, at skaden på tæppet forårsaget af klagers hund skulle vurderes under dækning for "pludselig skade", som undtog skader forvoldt af dyr. Nævnet fandt, at klagers eventuelle krav for tyveri af staffeli og genhusning var forældet på tidspunkt for sagens indbringelse for nævnet den 20/5 2024. Nævnet fandt, at skaden på tæppet ikke var dækket, idet forsikringen undtog skader forvoldt af dyr. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at betale kompensation for den moralske skade, klager oplyste, at hun havde lidt. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

TYVERI, PLUDSELIG SKADE, GENHUSNING, FORÆLDELSE, FORSIKRINGSBEGIVENHED

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne