Afslag på dobbelterstatning ved fem procent mén i skulder

Sagen handlede om, hvorvidt en kunde havde ret til dobbelterstatning efter en ulykke, hvor hun fik konstateret et varigt mén på 5 procent i skulderen. Selskabet udbetalte almindelig erstatning, men afslog dobbelterstatning, fordi den efter forsikringsbetingelserne kun ydes ved et mén på 30 procent eller mere. Kunden mente, at policen gav det klare indtryk, at dobbelterstatning altid var omfattet, uden forbehold, og at det derfor var vildledende, at begrænsningen først fremgik i de detaljerede vilkår. Nævnet anerkendte, at formuleringen i policen var uheldig og kunne give anledning til misforståelser, og bemærkede, at selskabet let kunne have valgt en mere præcis formulering. Alligevel fandt nævnet, at kunden ikke havde ret til dobbelterstatning, fordi kravet om et mén på 30 procent er et almindeligt gældende vilkår i ulykkesforsikringer, og fordi forsikringsbetingelserne udgjorde en del af det samlede aftalegrundlag mellem parterne. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at kortfattede opsummeringer i en police ikke nødvendigvis giver hele billedet af dækningen, og at det er vigtigt at læse de fulde forsikringsbetingelser for at forstå de konkrete betingelser og grænser, der gælder for en given dækning, selv når noget beskrives som 'altid omfattet'.