Stop af erhvervsevnetabsydelser efter stressrelateret sygemelding underkendt

Sagen drejede sig om en klager, der efter en stressrelateret sygemelding blev opsagt fra sit job og senere kom i et kommunalt jobafklaringsforløb og virksomhedspraktik med reduceret arbejdstid. Selskabet havde ydet midlertidig indbetalingssikring for en periode, men vurderede efterfølgende, at klagers helbredsmæssige erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede derfor ydelserne. Klager mente, at hendes tilstand fortsat berettigede til dækning. Ankenævnets flertal fandt, at klager havde bevist, at hendes erhvervsevne fortsat var helbredsmæssigt nedsat med mindst 50 procent efter det tidspunkt, hvor selskabet stoppede ydelserne. Flertallet lagde vægt på, at klager trods behandling ikke havde kunnet vende tilbage til arbejdsmarkedet, og at et forsøg på at øge arbejdstiden medførte forværring af hendes symptomer, hvorfor arbejdstiden igen blev sat ned. Selskabet blev derfor pålagt at genoptage sagsbehandlingen og vurdere, om klagers økonomiske erhvervsevne også var nedsat i dækningsberettigende grad. Sagen illustrerer, at vurderingen af erhvervsevnetab ved psykiske lidelser kræver en samlet og konkret bedømmelse af den faktiske funktionsevne, og at forsøg på gradvis tilbagevenden til arbejde, der mislykkes på grund af symptomforværring, kan tale for fortsat dækning.