Afslag på engangssum ved tab af erhvervsevne trods førtidspension

Klager søgte udbetaling af en engangssum ved tab af erhvervsevne efter langvarige smerter i nakke, ryg og skulder samt diagnoser som diskusprolaps og slidgigt. Selskabet afviste kravet, da man ikke fandt det bevist, at klagers generelle erhvervsevne var nedsat med mindst to tredjedele, hvilket var en betingelse for udbetaling. Klager havde gennemgået flere arbejdsprøvninger og kunne i den seneste kun arbejde fire timer om ugen, og hun havde efterfølgende fået tilkendt førtidspension. Nævnet fandt dog, at de lægelige og kommunale oplysninger ikke viste helbredsmæssige gener, der var uforenelige med at arbejde en tredjedel af tiden på det brede arbejdsmarked, hvis der blev taget behørigt hensyn til hendes skånebehov. Der blev også lagt vægt på, at klager havde oplevet en vis bedring og faktisk havde været i stand til at arbejde fuld tid i en periode. Nævnet mente ikke, at arbejdsprøvningerne var retvisende, da de ikke tog tilstrækkeligt hensyn til hendes fysiske begrænsninger. Sagen viser, at det kan være vanskeligt at få udbetalt erhvervsevnetabserstatning, selv efter tilkendt førtidspension, hvis de lægelige oplysninger ikke entydigt understøtter en varig og betydelig nedsættelse af den generelle erhvervsevne.