Uenighed om mengrad efter hofte- og knæskade ved fald

Sagen handlede om, hvor stor en menerstatning en person kunne få efter en arbejdsulykke, hvor klager gled på et glat underlag og fik skader i venstre hofte og knæ. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde i den lovpligtige arbejdsskadesag fastsat det varige men til 10 procent, men selskabet afviste at udbetale menerstatning under ulykkesforsikringen, fordi selskabets egne lægekonsulenter vurderede menet til under 5 procent, som er grænsen for udbetaling. Nævnet lagde vægt på, at bedømmelsen af årsagssammenhæng og mengrad efter en privat ulykkesforsikring følger andre regler end arbejdsskadelovgivningen, og at selskabets vurdering derfor ikke nødvendigvis stemmer overens med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. For hoftegenerne fandt nævnet desuden, at der ikke var tidsnær lægelig dokumentation, og at generne først blev nævnt flere måneder efter ulykken, hvilket talte imod årsagssammenhæng. For knægenerne spillede en forudbestående sygdom en rolle i vurderingen. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse og gav selskabet medhold. Sagen viser, at en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke automatisk er bindende for en privat ulykkesforsikring, og at forudbestående lidelser og mangel på tidsnær dokumentation kan få stor betydning for udfaldet af en sag om menerstatning.