Strid om erhvervsevnetab efter arbejdsskade og smerter

Sagen handlede om en klager, der efter en arbejdsskade i 2018 udviklede en kompleks kronisk smerteproblematik og blev opsagt fra sit arbejde. Selskabet havde fra marts 2021 nedsat udbetalingerne, fordi det vurderede, at klagers generelle erhvervsevne kun var nedsat mellem halvdelen og to tredjedele, og stoppede samtidig præmiefritagelsen. Klager mente derimod, at hans erhvervsevne var langt mere nedsat, og henviste blandt andet til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring senere havde fastsat erhvervsevnetabet til 90 procent, samt at han var blevet tilkendt førtidspension. Selskabet fastholdt, at klager ikke var tilstrækkeligt arbejdsprøvet, og at de seneste forsøg ikke tog højde for hans skånebehov. Nævnet vurderede efter en samlet gennemgang af sagens dokumentation, at klager havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat til en tredjedel eller mindre efter marts 2021, og pålagde selskabet at genoptage sagen og udbetale erstatning i overensstemmelse hermed. Klager fik derimod ikke medhold i kravet om dækning af advokatomkostninger. Sagen viser, at afgørelser fra andre myndigheder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, samt tildeling af førtidspension kan indgå som vægtig dokumentation i vurderingen af erhvervsevnetab, selv når forsikringsselskabet finder arbejdsprøvningen utilstrækkelig.