Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter fleksjob og fodgener

Sagen handlede om en klager, der efter en sygemelding i 2018 med smerter i foden vendte tilbage til arbejde i nedsat omfang. Fra september 2022 blev hendes arbejdstid yderligere reduceret, og hun fik senere tilkendt fastholdelsesfleksjob. Pensionsselskabet afslog udbetaling af erhvervsevnetabsdækning, fordi det vurderede, at hendes generelle erhvervsevne efter september 2022 ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet var enig med selskabet. Nævnet lagde vægt på, at klagers helbredstilstand var stabiliseret, så en vurdering af erhvervsevnen kunne foretages, og at hendes gener primært vedrørte foden, hvilket ikke nødvendigvis udelukkede arbejde på mindst halv tid, hvis der blev taget hensyn til skånebehov. Der blev også lagt vægt på, at hun rent faktisk havde arbejdet mange timer om ugen i årene op til afgørelsen. Da det er klageren, der skal bevise et erhvervsevnetab på mindst halvdelen, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afslag. Sagen viser, at det ved uføredækninger ikke er nok at pege på diagnoser eller smerter; det afgørende er den faktiske og dokumenterede indvirkning på arbejdsevnen, og at fortsat arbejde i betydeligt omfang kan tale imod, at der foreligger et dækningsberettigende erhvervsevnetab.