Afslag på erhvervsevnetab efter nedsat arbejdstid i fleksjob

Sagen handlede om en kvinde, der efter sygemelding fik udbetalt ydelser for tab af erhvervsevne fra sin pensionsforsikring, indtil selskabet stoppede udbetalingen, fordi hun arbejdede mere end halv tid. Senere blev hun bevilget fleksjob, først på 18 timer, senere nedsat til 13,5 timer om ugen, og hun søgte igen om dækning. Selskabet afviste, fordi hendes generelle erhvervsevne, det vil sige evnen til at arbejde på hele arbejdsmarkedet, ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at nedgangen i arbejdstid skyldtes helbredsmæssige forhold, og at selskabet burde have indhentet en ny speciallægeerklæring. Nævnet vurderede sagen ud fra en generel bedømmelse af erhvervsevnen og fandt, at de foreliggende lægelige oplysninger var tilstrækkelige til at afgøre sagen uden yderligere lægeerklæring. Nævnet konkluderede, at klager ikke havde bevist en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, og kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Sagen viser, at det ved vurdering af erhvervsevnetab er den generelle arbejdsmarkedsvurdering, der er afgørende, ikke kundens egne subjektive valg om arbejdstid, og at bevisbyrden for en varig helbredsmæssig forværring ligger hos den forsikrede.