Stop af erhvervsevnetabsydelse ved nakke og skuldersmerter

Klager blev sygemeldt i august 2020 med smerter i nakke og skulder samt spændingshovedpine. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser i en periode, men stoppede dem fra oktober 2022, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en generel vurdering på dette tidspunkt, fordi klagers tilstand da var stationær. Nævnet vurderede desuden, at klager ikke havde bevist en tilstrækkelig nedsættelse af sin generelle erhvervsevne. Det blev lagt til grund, at generne primært vedrørte venstre skulder og spændingshovedpine, hvilket ikke i sig selv gjorde det umuligt at arbejde mindst halv tid i et relevant erhverv. Nævnet lagde også vægt på, at klager i en periode faktisk havde arbejdet 18 timer om ugen, og at der ikke var påvist en varig forværring, som kunne begrunde en fortsat udbetaling. Sagen illustrerer, at det ikke er tilstrækkeligt at have vedvarende smerter for at opnå fortsat dækning ved tab af erhvervsevne. Der skal foreligge dokumentation for, at man reelt ikke kan arbejde mindst halv tid, og faktisk udført arbejde i en periode kan tale imod, at erhvervsevnen er varigt og væsentligt nedsat. Bevisbyrden ligger hos den forsikrede.